Hvordan får man en tung insight-rapport ud til en travl B2B-målgruppe? Food Nation samarbejdede med ContenTribe om at omsætte komplekst indhold til visuelt stærkt og engagerende content.
Food Nation stod med en tung og omfattende insight report, som samlede markedsdata fra flere forskellige markeder. De ønskede at omsætte denne viden til engagerende, visuelt indhold, der kunne formidles til deres travle målgruppe af B2B-salgs- og marketingfolk i den danske fødevaresektor.
Deres udfordring var, at materialet i sin oprindelige form var svært at trænge igennem med — og de manglede både tid, kompetencer og de rette værktøjer til at omdanne det til let tilgængeligt og fortællende visuelt content.
Med ContenTribe som samarbejdspartner har Food Nation fået adgang til en komplet pakkeløsning af specialister indenfor grafisk design, videoredigering og animation — kompetencer de ikke selv har internt.
De har fået en holdspiller på teamet, som aktivt byder ind med viden om versionering af indhold, splittest og hvordan man sikrer, at komplekst indhold præsenteres i en let, fortællende form.
Samarbejdet har gjort det muligt at få deres tunge rapporter og viden ud i målgruppen som fængende, visuelt og effektivt indhold.
Samarbejdet har givet Food Nation mere end de oprindeligt forventede — ikke blot har de fået produceret visuelt stærkt indhold, men de har også fået en aktiv sparringspartner, der bidrager strategisk til hvordan indholdet versioneres, optimeres og testes.
Derfor ser de nu ContenTribe som en fast holdspiller i deres fremtidige kommunikation.
Food Nation er et offentlig-privat partnerskab, som arbejder for at brande og styrke international bevidsthed om danske fødevarer og løsninger. De understøtter eksporten ved at formidle viden om Danmarks styrker inden for fødevaresektoren til en global målgruppe.